Vores verden er så smuk, vores omgivelser er det paradis vi har skabt, det er den fornemmelsen jeg har på stålhesten når jeg med cowboystøvler og lederbukser kører mod solnedgangen, som den ensomme cowboy på prærien. Motorcyklist er noget man er og noget man let kan blive, for derude langs vejene ligge de smukke oplevelser og venter. Du skal bare søge efter dem.
Når jeg kigger på nyhedsformidlingen der vælter ud fra alle tv-kanaler og online-medier, lever jeg i en total anden verden end den der bobler frem bag styret på min motorcykel. Jeg oplever en verden kold og begærlig, en verden tanket op med angst. En verden jeg ikke har valgt, en verden jeg ikke ønsker. Hvor er al den skønheden jeg ser når jeg kører på motorcyklen, og hvad er det for en verden jeg ser når jeg stiger af min tidsmaskine.
Mangel på spirituel intelligens og næstekærlighed er blevet fortrængt af væsner der ønsker at blokerer mit verdensbillede med viden & kontrol. Jeg er mig selv nærmest. Egoisme og nationalisme står som rådne ildelugtende svampe i den menneskelige skovbunden. Er vi som menneskehed gået helt i bakgear, er vi på vej tilbage mod forgangne tiders kamp med sværdet, i stedet for at se mod fremtiden med de visdomsord og handlinger, vi har lært af fortidens krige og kampe?
Kan vi fastholde vores inderste tro på udvikling og håb om fremtiden, nu hvor vores globale samfund vakler rundt som en alkoholiker i parken, der hungre efter den næste flaske sprut for at holde kroppen i gang. Vores planet er lige så overophedet som den prostituerede på barstolen i det ildelugtende værtshus. Kvinden der med tvang blev kastet ind af døren til værtshuset af en voldelig mand der kun venter på de penge hun kan tjene. Kvinden der med tomme øjne venter på sin krops befrielse fra de utallige kødpølser der bliver banket op i hendes underliv, af kærlighedshungrende mænd der søger den eneste ene.
Sort sind forankret i misforståelse af religion, dyrket af had og terrorisme som bliver filmet og vist som kulturindslag i daglige mediedækning, dumhedens og hadets kedelige performance bliver vist som reality tv, medens vi handlingslammede og måløse ser på ødelæggelser af kulturhistorie og kulturarv.
Vi kigger på halshugninger af kristne, journalister, kvinder og børn i avisen uden vi kan gøre noget. Medens pandekagen med sirup glider ned i svælget bliver homoseksuelle bliver kastet ud fra vinduesløse bygninger i et støvet ingenmandsland, i noget der engang var en by. Smidt ud af hjernedøde sortklædte sandalmænd der mener at have patent på at vide at deres Gud er voldelig. Så stor at de oplærer Guds børn at dræbe i de udbrændte byer hvor der bombes hospitaler med læger, der af menneskelighed ligger arbejdskraft i at rede liv.
Kvinder, børn og mænd der flygter i hobetal ud af byer der ligner Dresden efter WW2. De flygter i en menneskelig eksplosion ud over landegrænserne i et skrig om menneskelighed, medens vi i EU ser på et fælles regneark for at finde ud af om der er råd til at hjælpe.
Grænsekonflikter i Asien hvor atomvåben er i spil. Kvindeundertrykkelse i store dele af verden, sult og borgerkrig er dagens menu på spisesedlen. Mørkemænd og kriminelle fra indvandrerghettoerne i Europa henretter mennesker midt i kærlighedens by, medens de elskende sidder på caféen og ser hinanden i øjnene for at finde kærligheden og meningen med livet. Piger i tiårsalderen der ligger deres t-shirt og tager bombevesten på i Afrika, og sprænger sig selv og handlende til atomer på et marked.
I USA er det blevet en national trend at henrette mennesker på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser, hvis man personlig er ude af synk. "Jeg er ked af det og deprimeret, jeg må hellere henrette nogen". Det fantastiske "wild, wild, west", hvor alle har automatvåben til at aflive hinanden for sikkerhedens skyld.
I bedste "Westernstil" finder børn under fem år våben i hjemmet eller biler og skyder søskende eller far og mor. Hvis du er rigtig uheldig kan du blive dræbt af vildfarne kugler fra en hjernedød narkodealer en søndag på veje i kirke.
De syv dødssynder er daglig kost på Breaking News.
Er Armageddon lige om hjørnet?
Tak for kaffe jeg kan ikke mere i dag. Kan en gnist fra en engangslighter tænde en steppebrand worldwide – igen? Hvad kan vi gøre, hvad vil vi gøre? Jeg kører en tur på motorcyklen og håber på at dette mareridt det holder op.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar